6 tanker om “第十五週”

1. I modsætning til de mennesker, som havde bygget store sommerhuse i Hase området [dvs.: og som havde deres egne omklædningssteder], var det i hvert fald nødvendigt for de sommerturister, som ikke havde bygget deres egen omklædningssted i deres område, at bruge [lignende bygninger som] fælles omklædningssteder. De besøgende/turisterne var her for at drik te, slappe af, og bortset fra det fik de også vasket deres badetøj, rensede deres krop fra saltvand og gav deres hat eller paraply til opbevaring. Jeg, der ikke havde en badedragt, og pga. min frygt for at få stjålet mine ejendele, besluttede mig for at efterlade al mine ting i te huset, hver gang jeg skulle i havet.

   Svar ↓

2. 政治家.アノニマス
   政治家.アノニマスと言う協会は「ことしの人」に選んでいました。政治家.アノニマスは政治を止めたがっている政治家を手伝います。政治を止められない人はたくさんの問題を抱えています：

   • 話す以外になにもできません
   • ぜんぜん本当の仕事をしませんでした
   • 嘘をつく傾向がある
   • エゴは大きすぎます
   • ほかの人のお金を使うことが大好きです

   政治家は政治家.アノニマスで清廉と謙虚と勤勉を勉強します。後でたくさんの政治家は政治を止められます。例えばCorydon Bjarnesanは「政治を止めたあとで有用な人になりました。うれしいです」と言いました。でも不平もあります。Solcellesag で有名なLidegaard Martinsanは「私は一番いい人ですからことしの人になるべきだった」と言いました。

   Svar ↓

   • 🙂 🙂

     Svar ↓

3. Selvom min ven var søn af en velhavende kineser og en mand der ikke havde nogen problemer med penge,
   og skole og alder taget i betragtning,
   så var hans levestandard ikke så forskellig fra min.
   Derfor havde jeg, der nu var blevet ladt alene, heller ikke specielt svært ved at finde passende overnatning.
   Selv i Kamakura var overnatning svært at nå frem til.
   Det var ikke muligt at nå frem til smarte ting som billiard eller is uden at gå via en lang sti mellem rismarkerne.
   Selv med bil tog det 20 sen.
   Alligevel var der rundt omkring blevet bygget utallige private feriehuse.
   Derudover var der social status i at adgangen til havet var tæt på så man meget nemt (praktisk) kunne havbade.

   Svar ↓

4. Selvom moren ifølge telegrammet var blevet syg så troede min ven ikke på det. For nyligt er vennen af sine forældre, som var i hjembyen, mod sin vilje blevet tvunget til et ægteskab. Ifølge nutidens normer ville han være alt for ung til at gifte sig. Derudover kunne han grundlæggende ikke lide denne pige. Derfor for at undgå en situation hvor han burde tage hjem tilbragte han sin sommerferie i nærheden af Tokyo. Han viste mig telegrammet og spurgte mig hvad han skulle gøre. Jeg kunne ikke finde på et godt svar. Hvis hans mor virkelig var syg så burde han tage hjem. Derfor blev det alligevel til at han tog hjem. Jeg, hvis ankomst har været længe ventet, var blevet efterladt alene.
   Fordi der stadig var mange dage indtil skoleundervisningen skulle begynde, var det lige meget om jeg blev i Kamakura eller om jeg vendte tilbage. Jeg besluttede mig for at blive i mit daværende hotel.

   Svar ↓

5. Jeg kaldte altid den person for “Sensei”. Derfor, selv her, er jeg ikke ærlig omkring personens rigtige navn og skriver derfor kun, simpelt, “Sensei”. Det er naturligt for mig på den måde, snarere end en tilbageholdenhed i samfundet.
   (Det kommende stykke kan jeg ikke forstå til fulde, har prøvet at oversætte som jeg forstod det, selvom jeg ikke kan få det til at give mening, i forhold til resten af teksten..) -Jeg vækkede et minde én efter én hos den person og ville gerne, med det samme, sige “Sensei”. Selvom jeg tager penslen op, er humøret det samme. De kolde initialer som bliver brugt meget, har jeg ikke noget imod.
   Det var i Kamakura, at jeg stiftede bekendtskab med “Sensei”. På det tidspunkt var jeg stadig en ung “hushjælper”. Fra en ven, som brugte sommerferien på at tage ud til havet og bade, modtog jeg et postkort hvor der stod “du er nød til at komme”! -så jeg samlede nogle penge og besluttede mig for at tage afsted. Jeg brugte pengene på 2-3 dage. Men der var ikke passeret 3 dage, fra jeg ankom til kamakura, før at min ven, som havde kaldt mig hertil, pludseligt modtog et telegram fra hans hjemby, (hvor der stod) at han skulle vende hjem.

   Svar ↓