土曜日
- 第6課: 読む前にと読んでみよう. 単語はここで. テキストを読んだら、グルップでそれについての質問を作ります。
- 練習、教科書から
- ニュース.
- 字幕をつけましょう。
- 読書チャレンジ: 夏目漱石: 第一夜. Gloser her. (Linket er til 青空文庫-onlineudgaven, hvor I også kan bruge jeres 理解たん/理解ちゃん til at læse. Den gloseliste, jeg har lagt op, stammer fra en tosproget udgave og decideret beregnet til oversættelse af denne tekst).
夢十夜 eller i den engelske oversættelse ‘Ten Nights’ Dreams’ er en samling korte historier, eller snarere genfortællinger af drømme. Om der er tale om drømme, som Souseki virkelig har drømt, eller fiktion har man aldrig kunnet fastslå med sikkerhed.
日曜日
- 会話ゲーム: 誠か嘘か.
- ワークブックからの練習
- 大自然の中でアートを学べる学校:ボーンホルムスホイスコーレ. Samlet udgave (furigana til sidst).
- ホイスコーレについてお互いにインタビュ一したり、自分の考えを話したりする。
- ききとり練習
- (The Brag Game)
夏目漱石 夢十夜
Natsume Souseki – 10 Nætters Drømme
Kan du se mit ansigt? Spurgte jeg inderligt. Kan du? Hallo? Kan du måske ikke se det lige her? Smilede jeg til hende, og viste hende mit ansigt. Jeg tav, fjernede mit ansigt fra puden og tænkte; Skal hun mon virkelig dø, lige meget hvad? mens jeg foldede armene.
Efter lidt tid sagde kvinden således;
Når jeg er død, skal du begrave mig. Grav et stort hul med skallen fra en perleøsters. Tag så et stykke af en nedfalden stjerne og brug den til at markere min grav. Når du har gjort dette skal du vente ved siden af graven. For jeg kommer og møder dig igen.”
Jeg spurgte, hvornår hun mon kom for at møde mig.
”Du ved, at solen står op. Og efter det, går den ned, ikke sandt? Og efterfølgende står den op igen og går ned igen. Dag efter dag går solen fra øst mod vest. Imens den daler fra øst mod vest, skal du vente her.”
Jeg tav og bøjede nakken. Kvinden hævede sin stille stemme et enkelt trin.
”Du skal vente 100 år.” sagde hun med en bestemt stemme.
”Vent 100 år ved siden af min grav. Jeg kommer helt sikkert tilbage for at møde dig igen.”
Jeg svarede hende blot, at jeg ville vente. Inde i hendes sorte pupiller kunne jeg tydeligt se min egen form falde sammen, lige så stille. Som at bringe røre i et billede af stille vande, som at det blev sat i bevægelse, pludselig lukkede hun sine øjne. Fra spalten mellem hendes lange øjenvipper faldt en tåre ned på hendes ansigt. Hun var allerede død.
Efter det gik jeg ud i haven og gravede et hul med skallen fra en perleøsters. Skallen var spids og havde en glat omkreds. Mens jeg gravede i jorden skinnede månelyset klart bag på perleøstersskallen. Jeg kunne lugte den fugtige jord. Efter kort tid var hullet gravet. Jeg lagde kvinden derned. Oppe fra kastede jeg den bløde jord ned på hende. Mens jeg kastede jord på hendes krop, skinnede månelyset på perleøstersskallen.
Efter det samlede jeg et nedfaldent stykke stjerne op og stillede det roligt på jorden. Stykket af stjernen var rundt. I den lange tid det var faldet gennem den enorme himmel, var dets kanter måske blevet afrundede, tænkte jeg. Mens jeg holdte om det og lagde det på jorden, varmede det mine hænder og arme en smule.