Tidsangivelse er en lille smule anderledes på japansk end hvad vi er vant til. Et par huskeregler:
- man opererer med et AM/PM system, ligesom i USA
- der findes ingen ord for ‘kvart’ – det hedder ’15 minutter’
- ‘halv’ angivelsen refererer til en halv time over, og ikke i klokkeslættet. 10-ji han betyder således en halv time over 10 – det vil sige halv 11.
- der er ikke noget, der hedder ‘5 i halv’ eller ‘5 over halv’.