宿題
プレゼンテーション: 好きな科目について. Benspænd: brug minimum tre af de JLPT２級-udtryk, vi har gennemgået sidste ‘weekend’. Send meget gerne jeres præsentation til mig senest en uge før vi ses, så jeg kan rette den (skulle det være nødvendigt) og gøre det tilgængelig for de andre på denne side.
Husk i øvrigt at lytte til 猫の日 og kigge på JLPT ２級-udtrykkene, som vi har gennemgået.
こころ
Find teksten her – vi er i gang med kapitel 2. (Anbefalet) fremgangsmåde: Brug jeres rikaichan / rikaikun / rikaitan for at slå gloserne op direkte online. Understreg de ord eller afsnit, som I godt kunne tænke jer at få vendt næste gang, vi mødes. Upload jeres oversættelse som kommentar her på siden. I kan se hvor jeres afsnit starter ved at bruge jeres start-/slutfrase som søgeord på Kokoro-siden (control / command + f).
Martin: 私がその掛茶屋で – すぐ私の注意を惹いた。
- 入ろうとする: skulle lige til at gå ind …
- 特別の事情のない限り:Havde det ikke været for en særlig omstændighed, så ville jeg .
- や否や: ‘lige så snart’. Ligner かと思うと, som vi netop har gennemgået.
Maja: 純粋の日本の浴衣ゆかたを – 股は出していなかった。
- すぽりと: skødesløst, lemfældigt
- 放り出したまま: idet han havde smidt … (idet han befandt sig i den situation, hvor han havde smidt …)
- 由井が浜: Yuigahama (stednavn)
- 尻をおろした: sætte sig
- 凝っとしている: (sidde) ubevægelig
Anders: 女は殊更肉を – すなわち先生であった。
- 殊更: især
- 目撃したばかりの私の眼: set med mine øjne, som lige havde set / iagttaget …
- こごむ: bøje sig ned, sidde på hug
Ute: 私は単に好奇心のために – 想出せずにしまった。
- 腰をおろして: sidde ned
- どうも (med negativ): uanset hvor meget man prøver
Annett: その時の私は屈托くったくが – 外へ出て行った。
- 屈托がない: sorgløs (moderne japansk 屈託のない)
- AというよりむしろB: B snarere end A
- 跳ねかす: plaske
- 抜手: en slags japansk svømmestil
- 入れ違う: gå forbi hinanden.
４月３日
Lokale 500, kl 10.00.
- プレゼンテーション: 好きな科目について (se ovenover).
- JLPT２級、文法 / 単語練習
- Ekstra tekst: 冬の訪れを告げる日 “J-day”. Originaludgave med gloser og furiganaudgave.
- 会話: どんな人と付き合いたいか？ 人の性格について自由に話してみよう. I finder hjælpespørgsmål her. Repeter også gerne gloser om karakter.
- 聞き取り: 北風と太陽. Øvelsesark her.
４月６日
Lokale 121.
NIHONGO 
Sensei havde lige taget sit tøj af og skulle lige gå ind i havet da jeg så ham fra tehuset ved stranden. Dengang var jeg lige kommet ud af vandet og vinden blæste mod min våde krop. Mellem ham og mig bevægede sig mange sorte hoveder som blokerede min udsigt. Havde det ikke været for en særlig omstændighed havde jeg næsten overset sensei. At jeg til trods for den overfyldte strand og min afslappede tilstand opdagede sensei skyldtes at han blev ledsaget af en vesterlænding. Denne vesterlændings temmelig blege hud havde med samme tiltrukket min opmærksomhed da jeg gik ind i tehuset.
Han stod, vendt mod havet, den japanske yukata, som han havde båret, kastet skødeløst på en stol. Han havde kun et par shorts (underbusker?) på som vi var vant til at bære. Jeg fandt dette højst besynderligt. To dage tidligere, var jeg taget til Yuigahama, og havde gennem længere tid observeret vestlige mennesker bade i havet, mens jeg sad i sandet. Jeg sad ovenpå en lille høj, ubevægelig, tæt på bagindgangen af et hotel, og der kom en stor gruppe mænd ud for at bade i havet, arme, ben og krop tildækket.
På det tidspunkt led jeg snarere af kedsomhed end jeg var sorgløs. Så derfor prøvede jeg næste dag bevidst, at tage hen på cafeen, og kalkulerer tidspunktet for hvornår jeg ville møde Sensei igen. Derefter dukkede Sensei op alene, uden den vestlige person, med en stråhat der dækkede hans hoved. Sensei placerede sine briller oven på en holder og straks derefter pakkede sit hoved ind i håndklædet og gik raskt ned mod stranden. Ligesom i går, skar Sensei sig igennem de larmende badegæster og da han begyndte at svømme ud alene, satte jeg pludseligt i løb efter ham. Jeg plaskede med hovedet over vandet i det lave vand, indtil jeg kom til et passende dybt sted og derfra “skar jeg igennem med en bestemt svømmestil og brugte sensei som milepæl” (kunne simpelthen ikke finde en passende oversættelse). Til forskel fra i går, svømmede han i en slags bue og begyndte at vende tilbage mod kysten fra en mærkelig retning. Pga. det, blev mit mål ikke opnået. Imens jeg gik op mod land, rystede jeg mine arme som hang og dryppede og da jeg kom ind på cafeen passerede Sensei mig, -Sensei som lige nøjagtigt havde taget sin kimono på og var på vej ud.